Venteliste

Som alle almene boligselskaber og boligforeninger har vi to ventelister.

Almindelig, ekstern venteliste

Hvis du ikke allerede bor hos os, kommer du på den almindelige eksterne venteliste. Du får en bolig, når dit nummer er først på listen.

Intern venteliste for beboere

Hvis du i forvejen bor hos os, har du fortrinsret til vores ledige boliger, frem for ansøgere der står på vores almindelige eksterne venteliste. Til gengæld skal du afgive din nuværende bolig for at få en anden på den interne liste. Det kaldes oprykningsret. Således bliver der altid en bolig ledig til ansøgere på den almindelige eksterne venteliste.

Fortrinsret

Du skal normalt have boet i din nuværende bolig i to år, før du kan gøre brug af din fortrinsret på den interne venteliste. Det kaldes karensperiode. Du skal blot skrive dig på den interne venteliste og betale et ventelistegebyr.

Anciennitet

Boligorganisationens bestyrelse har besluttet, at man beholder sin anciennitet på ventelisten, når man får en bolig.

Børnefortrinsret

Boligorganisationen og kommunen kan indgå aftale om, at familier med 1 eller flere børn får fortrinsret til større boliger.

Fleksibel udlejning

Der kan  være særlige regler omkring udlejning. Sådanne aftaler indgår boligorganisationen i givet fald med kommunen.
Du kan læse meget mere om fleksibel udlejning på Boligkontoret Danmarks hjemmeside.

Info om selskabet

Sakskøbing Boligselskab er et boligselskab med 16 afdelinger med i alt 609 lejeboliger.

Boligerne udlejes i samarbejde med Boligkontoret Danmark.

Find os her